juli 9

Skær 20 mio. i chefer og ansatte uden borgerkontakt

0  KOMMENTARER

Skær 20 mio. i chefer og ansatte uden borgerkontakt

Kære borgmester! Kære Borgere!

Sommerferien er over os! Heldigvis! Men det er også lig med, at vi står overfor eftersommerens politiske debatter. Hørsholm Kommunes budget for 2023 står for døren.

Jeg vil ikke blande mig i kollegaerne fra Konservatives og Venstres fight om ansvarlighed og størrelsen på kommunekassen etc.

Blot vil jeg henlede opmærksomheden på, at da Kommunernes Landsforening og regeringens økonomiaftale blev offentliggjort, udtalte du, borgmester: “I Hørsholm kommer den (økonomiaftalen) til at resultere i besparelser på velfærdsområdet.”

Efter min opfattelse helt forkert udtalt. Besparelser på de bløde områder bør kun være i yderste nødstilfælde.

Må jeg foreslå, at vi i Hørsholm bliver trendsætter for mindst mulig størrelse på chefgruppen og administrative medarbejdere i en kommune.

Kære borgmester, brug din sommer på at studere hvor mange chefer og medarbejdere uden borgerkontakt, vi kan undvære.

Det vil da kunne mærkes både for dig som borgmester, for os kommunalpolitikere, og såmænd også for borgerne, at vi skærer i omkostninger på det område. Må jeg foreslå vi sætter et mål på 20 millioner kroner i besparelse.

Hellere færre kroner til administration end forringelser på velfærdsområderne – svage ældre, børnehavebørn og børn og unge med særlige behov f.eks. autisme og ADHD.

Du omtale,r borgmester, for ganske nyligt, at vi på administrationsomkostninger ligger på indeks 103. Og udtrykker, at det er ikke godt nok. Enig, absolut ikke godt nok!

Hvis Hørsholm Kommunes ambition på omkostningssiden alene er at ligge på gennemsnittet, kommer vi aldrig foran.

God sommer 🙂

Hellere færre kroner til administration end forringelser på velfærdsområderne – svage ældre, børnehavebørn og børn og unge med særlige behov f.eks. autisme og ADHD.

Loved this? Spread the word


du kan spørge os om alt

0 of 350
0 of 350

Når du indsender et spørgsmål, bliver din email registreret hos os, og vi vil i beskedent omfang holde dig orienteret om nye tiltag hos socialkonservative. Du kan til enhver tid anmode om at få slettet dine personlige oplysninger. Det sker meget nemt med en e-mail til info@socialkonservative.dk