februar 6

Caroline Victoria du kvæler jo det private initiativ i Trommen

0  KOMMENTARER

Caroline Victoria du kvæler jo det private initiativ i Trommen

Af Thorkild Gruelund (SK), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse

Kære Caroline Victoria Christensen.

Det undrer mig, at du som ung socialdemokrat hænger fast ved den gamle driftsform af Trommen. Jeg som ældre finder det tvingende nødvendigt snarest at få gjort op med det 35 år gamle koncept for huset.

Alting har sin tid. Tillad mig at kalde din holdning lidt stokkonservativ 🙂

Da Trommen åbnede tilbage i 1988, kom kulturen ’oppefra og ned’. I dag ønsker borgerne i langt højere grad kulturen skal komme ’nedefra og op’.

Frivillige foreninger med ildsjæle, privatpersoner og professionelle eventmagere bør overtage opgaven med at skabe liv og aktivitet i Trommen.

Ikke mindre kultur. Men kulturen skal skabes og igangsættes på anderledes vis.

Du vil gerne en overgangsperiode, hvor du vil blande den hidtidige driftsform med den nye driftsform kaldet ’Støberihalsmodellen’. Det kan man – efter min opfattelse – ikke.

Hvis en forening vil arrangere en Beatles-temaaften med live bands og visning af film med Beatles og lejer Trommen. Efterfølgende finder de private arrangører ud af, at kommunens arrangement-ansvarlige person – på samme tid – arrangerer en tilsvarende begivenhed.

Det er da ikke i orden. Det kvæler jo det private initiativ.

Derfor er det vigtigt at sætte en skæringsdag for den nye driftsform f.eks. 1. juli. i år. Det nye koncept vil kræve et års tid eller to, før det er oppe i omdrejninger. Det skal man turde.

Her skal man have ’is i maven’ og tro på sin beslutning.

Men en nødvendig hjælp til at fremme det nye koncept vil være en pulje på 500.000 kroner, som kan søges hos Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget som underskudsgaranti til de nye initiativer.

Derfor hellere bruge de penge, du har i budgettet, på kulturelle aktiviteter end tør administration.

Må jeg også anbefale, at du lukker biografen som premierebiograf – nu. Jeg har selv været med til at beslutte forsøget med at etablere biograf. Men tiltaget er desværre aldrig slået an.

Lad os få en biografklub til at stå for repertoiret.

Som selvstændig forretningsdrivende har jeg nogle gange sat en dårlig forretning i gang. Når man konstaterer det, skal man tage beslutningen at lukke den. Det gjorde f.eks. Netto i Rungsted. Sådan er det at drive forretning, og det har Hørsholm Kommune gjort med biografdrift.

Vi skal ikke kaste flere gode penge efter dårlige penge.

Loved this? Spread the word


du kan spørge os om alt

0 of 350
0 of 350

Når du indsender et spørgsmål, bliver din email registreret hos os, og vi vil i beskedent omfang holde dig orienteret om nye tiltag hos socialkonservative. Du kan til enhver tid anmode om at få slettet dine personlige oplysninger. Det sker meget nemt med en e-mail til info@socialkonservative.dk