juli 17

Inge Correll – De skuffer mig

0  KOMMENTARER

Inge Correll – De skuffer mig

 

Inge correl redigeret 1

Kære fru Inge Correll, 

De chokerer mig! De skuffer mig noget! De forarger mig faktisk også! 

At De, hele Danmarks fru ’Takt og Tone’, ønsker at deltage i den politiske debat og synker så dybt i Deres angreb på Ann Lindhardt. Ren og skær mobning af en politisk modstander.

Jeg reagerer ikke for at forsvare Ann Lindhardt. Det må hun selv. Det kan hun selv! Det jeg opponerer imod, er Deres hadske sprogbrug. Niveauet! 

Hvis De gerne vil hjælpe og anbefale genvalg af borgmester Morten Slotved, hvilket jeg mener er et helt legitimt forehavende. Så fremhæv nogle positive personlige og politiske bedrifter, som borgmesteren har ansvaret for.

Det er for mig også helt i orden, at De er imod, at Ann Lindhardt bliver genvalgt. Så kom med nogle vægtige politiske argumenter. Men alene at svine et andet menneske til uden andet indhold end Deres egen personlige aversion mod pågældende.

Fru Inge Correll Det er ikke at opføre sig ordentligt!

I politiske debatindlæg skal der være budskaber. Gerne krydret med humor og lidt drillerier.

Men aldrig had!

Det er for de fleste politiske partier svært at få borgere til at stille op til kommunalvalget. Mennesker vil ikke risikere sådan en svada, som De vælter ud over Ann Lindhardt.

De skader – efter min opfattelse  – lokaldemokratiet ved indlæg af den slags i den politiske debat.

Jeg fornemmer heller ikke, at De gavner borgmesteren. I Morten Slotveds stille sind tror jeg, han tænker de gamle ord: Fri mig for mine venner! Mine fjender skal jeg nok selv tage mig af!

Loved this? Spread the word


du kan spørge os om alt

0 of 350

Når du indsender et spørgsmål, bliver din email registreret hos os, og vi vil i beskedent omfang holde dig orienteret om nye tiltag hos socialkonservative. Du kan til enhver tid anmode om at få slettet dine personlige oplysninger. Det sker meget nemt med en e-mail til info@socialkonservative.dk