september 30

Det er godt at blive ældre i Hørsholm

0  KOMMENTARER

Det er godt at blive ældre i Hørsholm

Kære Hørsholmborger

Hørsholm er grundlæggende, efter SocialKonservatives opfattelse, et godt sted at blive ældre!

Borgere i Hørsholm lever længere. Ja, vi har vi flere borgere over 100 år end de fleste andre kommuner i Danmark.

Der sker en sjælden gang fejl i håndteringen af hjælp og omsorg. Fejl som ikke bør ske. Ulykkeligt desværre!

De kommunale rammer byder på rigtig mange gode tilbud! Dygtige, dedikerede medarbejdere i hele sundheds- og omsorgsområdet.

Det kan altid blive bedre! Og nogle steder fortjener det virkeligt at blive bedre.

Vi har tre aktivitetscentre, Sophielund Aktivitetscenter, Breelteparken og Selmersbo Aktivhus. En af årsagerne til at vi har mange friske ældre er netop vores aktivitetscentre. For SocialKonservative er det afgørende, at vi bevarer alle 3 aktivitetscentre. Vi skal glæde os over succeshistorien.

Forbandet ærgerligt at nogle politikerkollegaer tænker i at lukke et aktivitetscenter.

SocialKonservative mener, at det er særdeles vigtigt at holde vores borgere aktive og med i fællesskabet hele livet. Det er godt for menneskerne. Dermed godt for kommunekassen.

Det er et kæmpe problem med vores ringe busforbindelser. Vi har sparet for meget på busdriften i kommunen. Hvilket giver stærkt forringede muligheder for at ældre mennesker kan bevæge sig rundt i byen.

SocialKonservative vil arbejde for, at den tidligere bybus 383 genindføres. Tanken med at afskaffe 383 var at spare penge. Desværre er der i virkeligheden – med diverse nød-tiltag – ikke sparet én krone.

Den helt afgørende succeskriterie for sundheds- og omsorgsområdet er medarbejdere.  God ledelse, gode efteruddannelse muligheder er afgørende for at være et attraktivt arbejdssted. År tilbage havde vi en fastholdelsesbonus.  Det kan ikke udelukkes, at vi kan blive nødsaget til at genindføre en bonus til sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og terapeuter.

Succesen kommer via medarbejderne. Det må vi aldrig glemme!

For SocialKonservative er det vigtigt at tænke i den ’mindre’ hjælp, som ofte er af kæmpe betydning for borgeren og reelt en mindre omkostning for kommunen. Nødkald er af største betydning for mange svage mennesker. Det drejer som om tryghed og værdighed for den svage. Det er uværdigt at kommunen er så nærige med nødkald. Hjælpemidler! Et emne som SocialKonservative vil forfølge til budgettet for 2026 og om muligt i næste valgperiode.

Der har de seneste uger fra politikerkollegaer være ytret ønsker om øget fokus på demenssygdom. Det er en perfekt tanke. Men det er lidt ’Fruerne Bagklog’. Vi har haft demensplejehjem i 30 år her i Hørsholm. Men vi politikere har sparet og sparet og udhulet kvaliteten på f.eks. Sophielund Plejehjem. Glædeligt hvis vi kan enes om et kvalitetsløft.

Det frie valg er meget oppe i tiden. Det er trist at Hørsholm Kommune ikke tilbyder frit valg når det gælder støvsugning. Robotstøvsugere er en genial opfindelse for nogen mennesker, i nogle hjem. Men absolut no-go for andre. Det bør vi respektere. F.eks. gigtplagede mennesker har meget svært ved at tømme en robotstøvsuger. Andre ældre er hunderædde for ’kræet’, som stormer rundt i hjemmet.

For SocialKonservative har borgerens første 1000 dage, såvel som borgernes sidste 1000 dage altid været af største betydning! 

Loved this? Spread the word


du kan spørge os om alt

0 of 350

Når du indsender et spørgsmål, bliver din email registreret hos os, og vi vil i beskedent omfang holde dig orienteret om nye tiltag hos socialkonservative. Du kan til enhver tid anmode om at få slettet dine personlige oplysninger. Det sker meget nemt med en e-mail til info@socialkonservative.dk